Få hjælp af en stresscoach
Jeg hjælper dig med at forstå stress og giver dig værktøjerne til at bryde den usunde, skadelige eller livstruende stress. Jeg tilbyder online sessioner eller fysiske forløb i København.
“For mig handler det meget om at forstå, hvorfor min krop gør som den gør. Derudover har jeg fået nogle værktøjer til at have det bedre i min hverdag, værktøjer som jeg kan bruge og som jeg kan arbejde videre med” – Gunilla Wildt-Herringsø
Kend dine stress-trickers
Lad mig slå fast med syv tomme søm, stress er ikke en sygdom. Stress smitter ikke som fx. influenza eller øjenbetændelse. Dog kan stress udløse forskellige sygdomme og den påvirker sine omgivelser i en negative retning.
Stress rammer for det meste ubelejligt, og når man mindst venter det. Stress kan også ramme dem, som har “styr på det” eller “passer på sig selv”.
“Selv i pressede perioder kan jeg mærke, når jeg skal skrue ned eller omstrukturere. Jeg kan mærke en stor forskel privat og professionelt. Det er en virkelig, virkelig god investering. Og vil spare en for blod, sved og tårer!” – Amie N’Dong, 2,5 år efter forløbet
Her er hvad du skal vide om stress
Man kan godt komme stærkt igen, selvom man har været sygemeldt med stress. Man bliver ikke nødvendigvis mere skrøbelig, lettere modtagelig eller svagere fordi man har været nede med stress. Kroppens tilvænningstid til et højere tempo overrasker de fleste. Det at komme tilbage og ned i tempo er en anden sag og kræver en bevidst handling. Stress går ikke væk af sig selv. Stress kræver handling, og jo før du tager affære, des hurtigere kommer du dig.
“Jeg var lige blevet forfremmet og havde meget travlt på arbejdet. Derudover havde jeg lige været nede med en fødselsdepression, efter mine tvillingepiger var blevet født 3 mdr. for tidligt. Forløbet har været en stor hjælp for mig, så det vil helt sikkert også gavne andre at tage et forløb inden det går galt” – Lasse, 33 år
Hvad er stress?
Stress er en tilstand, en naturlig fysisk og mental reaktion på en belastning. Stress er ikke en sygdom, men den kan udvikle sig og være en direkte årsag til udvikling af (livstruende) sygdomme eller forværring af kronisk sygdom.
Den mest udbredte stressform er udbrændthed. Derudover er der den eksistentielle stress, den moralske stress og stress af ren og skær kedsomhed. Symptomerne er de samme uanset, hvilken stressform man har.
Hvad er symptomerne på stress?
Symptomerne på stress er mange. Det er kroppens måde at signalere og fortælle en, at noget ikke er som det skal være. Kroppen råber om hjælp. Tag det alvorligt, for man kan faktisk dø af stress!
De fysiske symptomer på stress kan vise sig som eksempelvis:
svimmelhed, kvalme, rysten på hænder, hovedpine, overfladisk åndedræt, diarré, forværring af kroniske sygdomme, søvnløshed, afbrudt søvn m.m.
De følelsesmæssige (psykiske) symptomer på stress kan vise sig som eksempelvis:
nervøsitet, lavt selvværd, distræt, tristhed, irritabilitet, rastløshed, skyld/dårlig samvittighed, sårbarhed overfor kritik m.m.
De adfærdsmæssige symptomer på stress kan vise sig som eksempelvis:
hyppige småkonflikter, øget sygefravær, fysiske klager, sjuskefejl, aggressiv, isolerer sig, kontrollerende, m.m.
De kognitive symptomer på stress kan vise sig som eksempelvis:
svigtende hukommelse, manglende overblik, indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær, svært ved at træffe beslutninger m.m.
Hvad er usynlig stress?
Den usynlige stress er tricky:
- Den kan sætte livsvarige spor hos barnet, hvis moderen, er stresset under graviditeten og fødslen.
- Den kan sætte sig fast i kroppen, og påvirke en resten af livet, hvis man har haft en barndom med stressfulde oplevelser (fx. mobning, flytning, alvorlig sygdom, svigt osv.), som man muligvis har fortrængt.
- Den gemmer sig bag overgangsalderen. Der er nemlig sammenfald med symptomerne for overgangsalderen og symptomerne på stress. Det gælder uanset om man er mand eller kvinde, vær’ opmærksom på symptomerne.
Hvad er konsekvenserne og følgevirkningerne af stress?
Følgevirkningerne og konsekvenserne af langvarig stress kan blive fatale! De kan få kroppen til at kollapse, give en hukommelsestab, kronisk hovedpine, man kan miste synet for nu bare at nævne nogle få. Kroppen kan blive så medtaget af langvarig stress, at man risikerer at være ude af stand til at varetage sit arbejde. I værste tilfælde kan man dø af stress!
Stress går ikke væk af sig selv. Stress kræver handling, og jo før man tager affære, des hurtigere kommer man sig.